Lalune

LALUNE genfandt sig selv under et kreativt vintermørke. Den spirrende poptrio havde en flyvende start på 2020 med et udsolgt show på Hotel Cecil, opvarmning for Belau (Stengade) og adskillige festivalshows i kalenderen. Kreativiteten flød i studiet, hvor trioen fik lagt grundstenene til en ny EP.

Som lyn fra himlen blev deres flyvende start stoppet af flere måneders nedtur, med coronaaflysninger og en kreativ blokade. For at overkomme blokaden begyndte LALUNE at gentænke sin musikalske identitet og fandt frem til et helt nyt udtryk. Nu er LALUNE klar til at præsentere de første singler fra deres nye, mere organiske, kantede og kompromisløse lyd.

Trioens tilgang til musikken er umiddelbar. De tre venner griber sammen følelserne, når de er der, taler først og fremmest om dem, og forløser dernæst tankerne i musikken. Stemningerne, der udspringer fra samtalerne, er hele drivkraften bag LALUNE, der har formået at skabe et rum, hvor netop de eksistentielle tanker får lov at bevæge sig frit i et univers af spirituel omsorg, der brydes af ung fandenivoldskhed.

I 2019 udgav LALUNE deres debut-EP ‘Inter’. EP’en landede på flere prominente playlister, såsom Fresh Finds: Pop. Siden da har trioen spillet på Hotel Cecil i jan. 2020, Carpark Experiments og et headlinershow på URBAN 13, alle udsolgte.

Sammen med producer Malthe Guldberg (Emil Stabil, Theresa Rex) og tekniker Holger Lagerfeldt (Clara, Shy Shy Shy), har LALUNE kreeret en helt ny side af sin lyd. De udgiver 2 singler i foråret 2021.

“Magisk og drømmende, som et soundtrack til en eventyrfilm!”
– KARRIEREKANONEN

“The thrill to discover an upcoming act, which is already a very well-aware of the musical direction they want to go to is unexplainable. LALUNE is a band like that. […] If you need a few minutes break from the craziness of the world, it’s a perfect way to do it. The musical side of the track is kept minimalistic, as the vocals. But “Malevolent” is not a simple song. It definitely builds the atmosphere, as you get deeper and deeper into it with every second”.
– Good Because Danish

Fanny Wree